Naturen Naturel er en TV serie i 5 afsnit om den vestlige del af Limfjorden…
Oprindeligt bugtede vandløbene sig igennem landskabet og skabte ådalene omkranset af grønne våde enge, der ofte blev oversvømmet. Men igennem generationer har vi påvirket vandløbene kraftigt. Vi udrettede å løb og byggede spærringer. Vi brugte åen som afløb for vores spildevand og skidt og møg. Mere end 90 % af alle vores vandløb er på den måde påvirket.
De påvirkninger har givet en kraftig forringelse. Både af de biologiske og de fysiske vilkår for de smådyr, fisk og planter der lever i og ved vandet.
Det er først igennem de sidste 30 – 40 år, vores natursyn langsomt har ændret sig og å mænd, lodsejere, lystfiskere og mange andre har arbejdet utrætteligt for at skabe gode forhold i vores vandløb igen. I dag vi er godt på vej… vi er begyndt at få gode vandløb igen.
Havde det ikke været for disse menneskers utrættelige arbejde, havde historien været meget anderledes.
I Den gamle mand og åen fortæller åmand emeritus Bent Lauge Madsen om vandløbens historie og væsen.